Category: Children

Build your own cupcakes

Ja, jeg ved det godt – jeg er besat! 😉 Men jeg må bare lige dele dem her med jer. Vol. 25 står bag de her super søde kager. Det er med at finde saksen frem, og gå i krig med de her flotte cupcakes. Og det er da et sikkert hit, hvis du, som mig, har en lille tøs, som er mindst lige så besat af cupcakes. Der er dømt weekendhygge her kan I tro. Du kan downloade en pdf med alt hvad du skal bruge her.

Image: vol. 25

Family Living in TriBeCa

Ghislaine Viñas haft haft eget interior design studio siden 1999. På hendes hjemmeside er der masser af inspiration at finde, og det er bestemt ikke kedeligt at gå på opdagelse i hendes portfolio af boligprojekter. Jeg er specielt vild med indretningen af et Family Loft i TriBeCa.

Images: Eric Laignel, Hallie Burton (gvinteriors.com)

Børneværelser

Børneværelser er fantastiske. Og ikke mindst trenden med at mikse nyt og gammelt gør at de bliver endnu sjovere at se på og opholde sig i.  Jeg har netop færdiggjort mine børns værelse, og skal nok poste billeder derfra snart. Udfordringen var at få plads til begge to, og at tilgodese hver deres behov. Så var der jo også det store spørgsmål: skulle de have en køjeseng, som den mindste jo ganske vist ikke kunne bruge de første par år? Efter mange overvejelser faldt valget dog på en gammel Junoseng til ham og en super sød (stor)pigeseng (super loppefund). Jeg mangler et par små detaljer hist og her, så jagten går stadig på et flot tæppe, som er neutralt, en hule til den ældste og puder til hyggehjørnet.

I min søgen efter inspiration brugte jeg meget siden Ohdeedoh, som er fyldt med gode forslag til indretningen af børneværelser. Og selvfølgelig de fantastiske japanske bøger fra PAUMES og MiLK.