Category: Decorate

Kunst i verdensklasse…

YayArt er en super fed side fyldt med international kunst. Og det er faktisk fem danskere (med hovedkvarter lige her i Aalborg), som står bag konceptet. YayArt er et community, som gør det muligt at få ny og andreledes grafisk kunst til dine vægge. Og er du en af de første, som køber et af værkerne, så får du det ekstra billigt. Det er jo en ret god deal. Jeg har selv købt et par værker på siden, og er faktisk faldet for endnu et.

Dette fantastiske træ hænger på min datters værelse – og vi nyder det hver dag.

Og sidst, men ikke mindst – hvad jeg håber bliver mit næste køb.

Images: YayArt.com

Postkort på ny

Jeg har lige så længe jeg kan huske samlet på postkort. For mange år siden, så jeg en boligreportage, hvor parret havde en helt væg fyldt med postkort, og det billede har forplantet sig i mit hoved. Så da jeg selv fik muligheden for, at få min egen postkortvæg, så slog jeg til. Og jeg glæder mig over den hver dag. Jeg var et smut forbi Bolia, for at se om der var spændende nyt. Og faldt over den her dør med postkort. Den idé er jeg ret vild med.

Image: Bolia

Lolita lamper

En lampe som jeg bare må eje er Lolita fra Moooi. Bag firmaet står Casper Vissers og Marcel Wanders. Hvis du vil se fantastiske billeder fra The Amsterdam Moooi Gallery, så slå et smut forbi bloggen decor8, hvor Holly Becker  har lagt en masse flotte billeder ud.

Der er godt nyt til dem, der skal besøge London i september. For den 16. september åbner Moooi deres første showroom og UK hovedkvarter i London. Nærmere betegnet Portobello Dock, 555 Harrow Road.

Image via madame.lefigaro.fr