Postkort på ny

Jeg har lige så længe jeg kan huske samlet på postkort. For mange år siden, så jeg en boligreportage, hvor parret havde en helt væg fyldt med postkort, og det billede har forplantet sig i mit hoved. Så da jeg selv fik muligheden for, at få min egen postkortvæg, så slog jeg til. Og jeg glæder mig over den hver dag. Jeg var et smut forbi Bolia, for at se om der var spændende nyt. Og faldt over den her dør med postkort. Den idé er jeg ret vild med.

Image: Bolia

ferm LIVING Autumn Winter Collection 2010

Så er der flotte nyheder fra ferm LIVING. Deres Autumn Winter Collection 2010 byder på et par meget spændende nyheder.

Tower of Boxes hedder denne nyhed. Jeg glæder mig meget til at se og føle, når den kommer i shoppen omkring uge 40.

Den her kalender er bare super flot. Nu er det vist tid til at finde plads til den her i lejligheden.

Let’s face it – vasketøjskurve er bare ikke ret flotte. Men den her kunne godt gå hen og blive ret interessant.

Og så er der altid lidt godt til børnene. De små søde dyr, som vi kender fra puderne, har nu fået lov til at komme på det nye sengetøj til baby og junior.

Images: ferm LIVING

Helena og Daisy

Der er bare et eller andet, der fanger mig ved det her billede.

Billedet blev taget imens Helena Christensen tog billeder af Daisy Lowe til en ny Odd Molly kampagne. Se flere billeder her.

Image: vogue.com

De kan altså bare noget i Sverige…

Se nu bare den her dejlige lejlighed i Göteborg. Den er på 77 kvm og ligger i et super hyggeligt kvarter. Hvem ville ikke gerne sidde på den altan med et glas rødvin, og bare nyde livet? Og så står en af mine yndlings stole jo der midt i stuen og pynter.

Se mange flere billeder her.

Images: Alvhem

Etsy on my mind

Jeg er gået lidt amok på Etsy. For første gang i de tre lejligheder, som min mand og jeg har boet i, har vi fået billeder op på væggene. Det er et kæmpe skridt – vi skal nemlig være enige om hvert billede. Så nu hvor vi har kastet os ud i det, kan jeg jo ikke holde mig væk fra diverse butikker med billeder og plakater. Dagens fund på Etsy er TheLoveShop. Og her er et lille udpluk af de plakater, som jeg bestemt ikke ville have noget imod kom op på mine vægge.

Images: theloveshop/Etsy