Tag: Etsy

Etsy on my mind

Jeg er gået lidt amok på Etsy. For første gang i de tre lejligheder, som min mand og jeg har boet i, har vi fået billeder op på væggene. Det er et kæmpe skridt – vi skal nemlig være enige om hvert billede. Så nu hvor vi har kastet os ud i det, kan jeg jo ikke holde mig væk fra diverse butikker med billeder og plakater. Dagens fund på Etsy er TheLoveShop. Og her er et lille udpluk af de plakater, som jeg bestemt ikke ville have noget imod kom op på mine vægge.

Images: theloveshop/Etsy

Husk det nu…

Husker du altid, når det er ved at være tid til at aflevere dine bøger på biblioteket? Nej vel. På Etsy har Aunt June lavet en Overdue Book Calendar, så du kan skrive ind, hvornår hver enkelt bog skal være tilbage på biblioteket igen. Den er super flot, og noget mere dekorativt end udskrifter af dine lånelister. Så besøg Etsy og få din udgave til køleskabet.

Images: Aunt June via Etsy

Lonny Magazine Aug/Sep

Det nye Lonny Magazine er netop udkommet. Og der er helt bestemt et par gode fund deri. Jeg er specielt glad for “the organic paper ball”, som er fundet på Etsy for $ 25.

Det er jo en super fin lille ting, at have liggende i reolen, eller ovenpå en bog, som i reportagen. Det er helt klart en af de ting, jeg selv vil gå på jagt efter.

Og de flotte (lækre) kager kan jeg jo heller aldrig stå for.

De har selvfølgelig også Londons bedste kagebutik med, nemlig The Hummingbird Bakery.

Her kan du få dig et velfortjent sukkerchok (billedet er af deres Red Velvet cupcake), hvis du da kan vælge imellem alle de flotte cupcakes. Og deres kogebog er helt klart et “must buy”. Intet er overladt til tilfældighederne her. Kasserne, som kagerne kommes i er intet mindre end fantastiske. Og så er butikken forsynet med lidt dansk design i form af hvide Caravaggio lamper, hvilket jo kun kan falde i god jord hos moi.

Med andre ord, Lonny Magazine er et godt sted at starte, hvis du har en halv time foran skærmen, helt for dig selv. God læselyst.

Images: Lonny magazine, the hummingbird bakery