Tag: Webshop

Sleep with the fishes

Her i huset har vi længe overvejet at anskaffe os et husdyr. Det store spørgsmål er bare hvilket et. Min datter ønsker sig en lille hund, som hun kan sove med, men det vil far ikke høre tale om. Han er overbevist om, at han kommer til at gå med den hver gang. Men nu har jeg måske fundet løsningen. Jeg surfede rundt i sidste uge, og var et smut forbi webshoppen Moods. Her faldt jeg over dette fede Fish Hotel, som kan stables, eller man kan sætte dem ved siden af hinanden. Det er da en super sjov idé.

Er du også blevet fristet til at anskaffe dig et husdyr, så smut forbi shoppen.

BONUS: De har humor hos Moods… I produktbeskrivelsen har de tilføjet følgende: OBS: Guldfisken medfølger ikke – vi tror ikke den klarer turen med posten.

Images: moods

Pretty damn good…

De seneste par dage har der været en del snak om en ny webshop. Therese Senneholt står bag disse fede grafiske prints, som sælges på webshoppen her. Det er et begrænset oplag, og hvert værk er nummereret. Så er du lige så vild med dem som jeg er, så skynd dig at få sikret dit eksemplar.

Images: Therese Senneholt

Love blogs & Coffee

Mangler du fede prints, så er MadebyGirl, helt sikkert noget for dig. Jennifer Ramos er iværksætter og har designet så mange fede ting. Jeg er helt forelsket i den her nye plakat, hvor hun har brugt baggrundsfarven espresso.

Den er jo helt fantastisk! Og vil du gerne se meget mere fra MadebyGirl, så er der virkelig mange fede billeder og inspiration til din bolig på hendes blog. Besøg den lige her.

Personligt er jeg jo helt vild med hendes seneste post – dette flotte billede…

Så smut forbi – du vil ikke fortryde det!

God weekend!

Images: MadebyGirl (blog & shop)

Kunst i verdensklasse…

YayArt er en super fed side fyldt med international kunst. Og det er faktisk fem danskere (med hovedkvarter lige her i Aalborg), som står bag konceptet. YayArt er et community, som gør det muligt at få ny og andreledes grafisk kunst til dine vægge. Og er du en af de første, som køber et af værkerne, så får du det ekstra billigt. Det er jo en ret god deal. Jeg har selv købt et par værker på siden, og er faktisk faldet for endnu et.

Dette fantastiske træ hænger på min datters værelse – og vi nyder det hver dag.

Og sidst, men ikke mindst – hvad jeg håber bliver mit næste køb.

Images: YayArt.com

Dagens webshop

Ourworkshop er dagens webshop, fordi den har en del anderledes ting end dem man ellers lige støder på.  Jeg har forelsket mig i de fine bogmærker og den anderledes notesbog.

Har du en lille forfatter gemt i maven, eller elsker du bare notesbøger, så er den her da super fin.

Images: Ourworkshop

Fede ting hos Tiny Prints

Jeg har haft fornøjelsen af at handle hos Tiny Prints én gang før, da jeg skulle have lavet nye visitkort. Jeg kan kun anbefale det. Selvom der opstod en lille fejl med mit kort, så fik de rettet op på den, og jeg fik tilsendt en ny pakke uden ekstra betaling.

Og nu har bloggeren Oh Joy! lavet et samarbejde med Tiny Prints, og det er der kommet flotte notesbøger ud af. Jeg elsker at have en masse forskellige små bøger, som jeg kan skrive ting i, så der går ikke lang tid, før jeg har anskaffet mig en af dem her.

Det er en ren tilfældighed, at det er OhJoy!, som også står bag mine visitkort. Det er først gået op for mig nu, da jeg surfede rundt for at lave den her post. Men det er jo en ret god forklaring på, hvorfor jeg er ret vilde med de her notesbøger. Hun laver nogle ret fede ting.

Images: Tiny Prints